Drik vand når du er tørstig…

Vores krop består af 45-75 % vand netdokter, om dehydrering Derfor anbefales det at alle mennesker drikker mellem 1,5 og 2,5 liter hver dag for at opretholde væske balancen. Men hvis du træner eller det er meget varmt skal du drikke mere. Hvad er konsekvensen hvis vi ikke drikker nok vand?

Som det fremhæves i denne artikel: vand er kilden til liv er vand et afbalanceret indtag af vand hver dag afgørende for at kroppen fungerer optimalt. Her nævnes vigtigheden af vand for vores celler, vores hjerne, vores blod, vores led og vores udrensning. Vand er det “guld” du betaler med overalt i kroppen hvis du gerne vil købe dig til mere ydeevne og energi.

fruit splash

Dog kan du også komme til at drikke for meget vand!: vi er ikke Kameler Artiklen her fortæller om faren for bl.a hjerneødem hvis vi drikker for meget vand.

Lyt til din krop når du skal afgøre hvor meget vand du har brug for i løbet af en dag. Drik når du er tørstig!

Hvis du er igang med en udrensning af kroppen ved hjælp af wraps,( her kan du se mere om udrensning med wraps ) anbefales det at du drikker 3 liter i de 3 dage hvor effekten af de udrensende stoffer i wrappen er på sit højeste. Men her efter skal du gå tilbage til at “lytte til din krop”

Men ganske almindeligt rent postevand er en gave til kroppen, fordi det ikke efterlader spor af stoffer der på nogen måde belaster kroppen. Det renser, det smører, det heler. Det er helt igennem godt for dig! Så drik det! Når du er tørstig 🙂

 

Reklamer

Om kefir og Yoghurt.

Om forskellen på mælke-Kefir og Yoghurt

Kefir og yoghurt er mejeriprodukter, som dyrkes. Mange antager Kefir og Yoghurt for at være næsten det samme. Selvom Kefir og yoghurt har lignende smag og andre lignende egenskaber, er disse to mælkeprodukter ikke ens.
En af de forskelle, der kan ses mellem Kefir og yoghurt er i fermenteringsprocessen. Mens Kefir fermenteres med gær og bakterier, er yoghurt fermenteret kun med bakterier.
Selvom både Kefir og yoghurt indeholder bakterier, indeholder kefir mere venlige bakterier end yoghurt. Yoghurt har forbigående gavnlige bakterier, som hjælper med at holde fordøjelsessystemet rent. Yoghurt afgiver også næring til de andre gavnlige bakterier, der er tilstede i fordøjelsessystemet. På den anden side bidrager Kefir med at kolonisere tarmsystemet, i en grad som yoghurt ikke kan.En anden forskel er, at Kefirs gær og bakterie kombination har mere næringsværdi end yoghurt. Kefir hjælper også med at holde Tarm kolon rene og sunde.
Ang.fordøjelsen, er Kefir mere letfordøjeligt end yoghurt. En anden forskel, der kan ses mellem de to mælkeprodukter, er at yoghurt kan fremstilles ved at ” pode ” frisk mælk med en portion yoghurt. Dette er ikke muligt med Kefir.
Selv om der er visse ligheder mellem Yoghurt og Kefir i smag og konsistens, er Kefir meget tyndere og kan drikkes let. Både Kefir og Yoghurt har tyrkisk oprindelse. Kefir betyder “at skumme” og yoghurt i tyrkisk betyder “tætte eller tyk “.IMG_0669
Oversigt :

1. Kefir er gæret med gær og bakterier. yoghurt er kun gæret med bakterier.
2. Kefir har mere ernæringsmæssig værdi end yoghurt.
3. Selvom både Kefir og yoghurt indeholder bakterier, indeholder kefir mere Tarm-venlige bakterier end den anden.
4. Kefir hjælper med at kolonisere tarmkanalen med gode bakterier. Yoghurt har forbigående gavnlige bakterier, som holder fordøjelsessystemet ren. Yoghurt afgiver også næring til de andre gavnlige bakterier, der er til stede i fordøjelsessystemet.
5. Da Kefir ostemassens størrelse er mindre end yoghurt, er den lettere for tarmen at fordøje
6 yoghurt kan fremstilles ved at ” pode ” frisk mælk med en portion af yoghurt. Dette ikke muligt med Kefir, da det er en svamp eller Scoby, der udvirker processen.

Derfor dyrker jeg min egen mælke-Kefir og drikker den hver dag 😊

(Lise-Lotte Maria. Glædes og Sundhedscoach. Link2joy.dk)

Al glæde starter med at DU er glad…

Hvad gør dig glad? Hvad tynger dig?? Hvad gør du for at få humøret op når du er nede…Spiser en vaffelis?? Trøste spisning er meget udbredt som lappeløsning når energien er helt i bund og der ikke er nogen der tager telefonen når man ringer. Lige nu sidder jeg faktisk og drømmer lidt om de KITKAT is fra Hjemis vi har i fryseren…min hjerne kæmper desperat derinde om at fornuften må sejre “de is har du købt til ungerne!” runger det løs derinde…”Du rører dem ikke!”

Jeg snupper lige en Nupo Shake og skriver videre om mit nye fritidsjob som itworks forhandler om lidt…. Og der er en sammenhæng. Det lover jeg!

6bdae6972a17f1509f1d482506e76beb

Hvad gør mig glad?

Det der gør mig glad er at hjælpe andre. At se andre lyse op fordi jeg har givet dem en viden de behøver, har løst et problem sammen med dem der gjorde ondt i den ene eller anden forstand, eller blot har talt med dem og fået lokket et smil frem. Det gør mig glad at føle at jeg gør en forskel. At jeg er en god rolle model. At der er brug for mig. At jeg udfylder min plads i en social sammenhæng på en god måde. At jeg spreder glæde og løfter andre med ros og positive ord.

Men hvis jeg føler mig træt og tung og oppustet på grund af for lidt søvn og motion  og for meget trøste spiseri af “forbudte” (Sukker og fed mad) madvarer, får jeg lyst til at trække mig. Jeg mærker hvordan jeg helst vil gemme mig og snige mig hjem under dynen og glemme alt om at jeg kan være til nogen nytte for nogen som helst.

Dette er min egen erfaring.  Og dette er hvad jeg hører fra rigtig mange kvinder. Vi har brug for at føle os sunde og slanke og smukke, fordi det giver os mere lyst til at være sociale og udadvendte, som igen giver os mere lyst til at arbejde med os selv og vores plads i sociale sammenhænge som en rollemodel og en glædes spreder. Itworks hjælper os med alt det og med at forblive i en “god sundheds cirkel”.

itworks-wraps

Hvad er itworks?

Itworks er et Irsk firma der sælger produkter der toner huden og strammer den op, samt en lang række kost tilskud der underbygger sund hud hår og negle inde fra. Metoden er social netværk marketing, så salget foregår ved at sælgerne retter personlig henvendelse til folk de møder i deres hverdag eller fra job sammenhænge og sociale netværk de er en del af.

Jeg har besluttet mig for at det er godt for mig og komme ud og snakke med folk om deres sundhed, og at være forhandler for itworks ser jeg som en metode til at komme igang med at coache andre og dermed holde mig selv og dem jeg inspirerer inde i en positiv sundheds cirkel: både fysisk og mentalt. Jeg håber du vil med på rejsen, eller blot lade dig inspirere lidt… Her er linket til min itworks forhandler side.

http://link2joy.itworkseu.com/da/

Velkommen der inde, og skriv endelig til mig hvis du har spørgsmål i denne lukkede facebook gruppe: itworks by link2joy    eller på 53372680

(Lise-Lotte Maria Sundahl. CEO i Link2joy)

Teknologiforståelsen er nøglen.

Teknologiforståelse som perspektiverings begreb.

I antologien “teknologiforståelse i professionerne” der er udarbejdet som et led i en fortløbene forskningsprocess der knytter sig til forskningsprojektett “Techneucation” som beskæftiger sig med teknologiforståelse på lærer og sygeplejerskeuddannelserne, beskriver Catrine Hasse, hvordan begrebet (ifølge Connerton 1989, Hastrup 1995) i nutidens forstand manifesterer sig som “en inkorporeret viden, der mere har karakter af daglige krops ritualer og handlinger end en reflekteret kognitiv viden (Søndergaard, Hasse. 2012)

Et tænkt eksempel på denne inkorporerede viden, kan være det forhold mange har til deres smartphone. Den bruges både som alarm og til at holde styr på relationer og vejret og hvad der skal handles ind til aftensmad. Den har indbygget en funktion der laver forskellige lyde der signalerer hvilken slags besked der kom ind. Men livet med en smartphone opleves af mange som noget der opstår ud af den daglige brug. Jo mere man bruger den, jo mere indbygges eller inkorporeres dens funktioner i brugerens dagligdag.

Cathrine Hasse  fortæller videre” Mange nyuddannede fortæller os, at de er overraskede over, i hvor høj grad arbejdet i det offentlige er medieret af teknologier frem for af den direkte kontakt med patienter og skoleelever, de forestillede sig under uddannelsen. Selv når de har været gennem længerevarende praktikforløb, kommer det bag på mange, at teknologier fylder så meget og forandrer sig så hurtigt, og at teknologi, selv inden for samme profession, udvælges og anvendes så forskelligt. (Søndergaard, Hasse. 2012) Formålet med forskningsprojektet, er at hjælpe uddannelsesstederne til at ruste lærer, pædaagoger og sygeplejesker bedre, til at klare de udfordringer der møder dem i forbindelse med konstant, at skulle forholde sig til ny teknologi det introduceres i deres hverdag. Undersøgelsen kan ligeledes danne grundlag for at forstå noget om pædagogers teknologiforståelse, da mange arbejdsopgaver og de fysiske rammer minder om dem lærerne i folkeskolen arbejder under. Desuden findes der ikke en lignende undersøgelse specifikt for pædagoger.Men pædagoguddannelsen er på lige fod med sygeplejerske og læreruddannelsen en  professionsuddannelse. Der er mange lighedspunkter  når de færdiguddannede lærere og pædagoger kommer ud i institutionerne. Så jeg fandt derfor at de fire kategorier undersøgelsen inddeler perspektiverne på teknologi i,  er lige så anvendelige på daginstitutionsområdet som på skoleområdet. Som en del af teknologiforståelsen vil jeg lægge vægt på at belyse sammenhængen med vidensdeling.

I  Antologien: “teknologiforståelse- på skoler og hospitaler”, bliver lærernes teknologiforståelse anskueliggjort gennem fire teknologi-perspektiver.

1. et intuitivt perspektiv på brugen af teknologi.

2. et tøvende perspektiv på brugen af teknologi.

3. et integrerende perspektiv på brugen af teknologi.

4. et effektiviserende perspektiv på brugen af teknologi.

Formålet med at fastlægge disse perspektiver har været at kaste lys over samspillet mellem arbejdsliv og teknologi, og dermed besvare spørgsmål som: Hvordan ser lærerne/pædagogerne teknologien indgå i deres professionsarbejde?, og hvad mener de at teknologien kan bidrage med?. Undersøgelsen viste at det ikke var muligt at inddele de deltagende lærer i forskellige “typer”, som var karakteriseret ved en bestemt teknologiforståelse. Der viser sig en kompleksitet i lærernes teknologi forståelse ved at den enkelte sagtens kan give udtryk for flere af de fremanalyserede perspektiver, og det er ikke muligt at indplacere dem i en taksonomi som eksempelvis skalaen, “fra novice til ekspert” udarbejdet af Dreyfus ( Dreyfus & Dreyfus) (Søndergaard, Hasse. 2012) Derimod bliver det muligt at opnå indsigt i fortætninger og optagetheder i deres tilknytning til deres teknologipraksis.

(uddrag af specialet: Videndeling og teknologiforståelse. skrevet af LLMS. 2014/15)

Sharing = læring

Jeg har stillet en række pædagoger og lærer nogle spørgsmål. Her er svarene:

“Hvad er det vi mangler derude på skolerne og i fritidshjem og daginstitutioner?”” –Vidensdeling der virker!”

“Hvad ville gøre livet lettere derude. For lærene. For pædagogerne, ja selv for dagplejerne?”-“ Mere vidensdeling der virker…!”

Hvis man skulle designe et læring-modul det ville gøre alle glade hvordan skulle det så se ud?-” Det skal fungere effektivt som en dynamisk informations kilde der hele tiden opdateres med ny viden.”

Der er altså brug for at den viden der er derude i undervisnings og institutions miljøet bliver delt effektivt. Hvordan kunne det foregå?.

share

En case baseret dynamisk videns bank

Hvad nu hvis vi forestiller os et digitalt vidensmodul der forbinder alle institutioner i danmark?. (eller blot i en enkelt Kommune til at starte med)

På dette online sted skulle der være mulighed for nemt og overskueligt at oprette cases om stort set alt der rører sig i undervisnings og institutions verdenen.

Når en personalegruppe eller et team falder over en udfordring ville de kunne finde en case der omhandler noget tilsvarende. De ville med udgangspunkt i denne case kunne tale om deres egen problemstilling. De ville så kunne skrive deres “svar” ind i vidensmodulet og samtidig orientere sig i hvad andre grupper og teams har svaret.  På den måde ville vidensbanken hele tiden blive opdateret og der ville finde en værdifuld vidensdeling sted.

Vis mig det videns/læringsmodul hvis det findes. Eller lad os bygge det!

(skrevet af: Lise-Lotte Maria Sundahl, CEO i link2joy.dk og Cand.it)

 

 

 

Mit nye liv som “Famly” pædagog.

Min drøm gik i opfyldelse. Jeg er blevet “Famly” pædagog. Famly er det bedste børneintra jeg kender til og nu hvor jeg arbejder med det hver dag, er det en stor glæde at opleve at det lever op til mine forventninger og drømme.

Men hvor opstod min interesse for børneintras egenlig, og hvorfor er jeg så overbevist om at det er kvaliteten af børne institutionernes intra der spiller en afgørende rolle når det handler om at forbedre vilkårene i danske dagtilbud både for børn og voksne?

Vigtigheden af den interne digitale kommunikation!

I danske børne institutioner bliver der talt meget om at vi mangler hænder. Der bliver talt meget om for højt sygefravær blandt personalet. Og der tales rigtig meget om leg og læring. Men der er ikke mange der nævner vigtigheden af videndeling og intern digital kommunikation. Og dog er det vigtige nøgleord i den udviklingsprocess danske dagtilbud (særligt de økonomisk trængte offentlige institutioner) står overfor ( og har stået overfor længe) nemlig en process der skal gøre op med en kultur der virker hæmmende på digital kommunikation og dermed hæmmende på både personale og forældre samarbejdet. Hvilket igen påvirker manglen på hænder og at personalet bliver syge og derfor ikke har tid til leg og læring med børnene.

Internettet virker! Basta!

Siden jeg blev færdig som Cand.it sidste år har jeg haft job i tre forskellige institutioner hvor jeg har oplevet denne kommunikations hæmmende kultur på tæt hold. Iøjnefaldende alle steder er tendensen til stadig at skrive alting ned på papir. Og endnu mere iøjnefaldende er det jeg vil kalde“mail” kommunikations kulturen. Ledelsen bruger overvejende e-mail og mundtlig kommunikation. SMS og sociale medier bruges meget lidt, selvom det faktisk er de mest udbredte måder at kommunikere digitalt på i det øvrige samfund. Det er somom der er en stærk modvilje mod at benytte nogle logiske og nemme kommunikations former ligeså snart det er mellem ledelsen og en personalegruppe i en institution der kommunikeres. På samme måde med forældre kommunikation. Enten får forældrene en mail eller de får mundtlige beskeder. Overalt i institutionerne hænger der også ofte sedler med lister hvor man kan skrive sig på eller informationer man kan orientere sig i når man henter eller bringer sit barn. Og det i en tid hvor udviklingen inden for digital kommunikation og vidensdeling på sociale medier er i hastig fremmarch overalt i det øvrige samfund.

Overraskende er det mest brugte argument når jeg spørger ind til hvorfor man holder sig tilbage mht at bruge de forhåndværende digitale kommunikations redskaber, at hvis nu internettet ikke virker er det jo rart også at have det hele på papir. Angsten for at internettet ikke virker fylder en del i institutionerne. Men internettet virker.! Det er aldrig nede ret længe, og der hvor man har været så kloge at investere i simkort til de iPads der benyttes, er der altid det mobile netværk at ty til. Men den fordom at internettet er “nede” i tide og utide lever altså i bedste velgående.

Noget der muligvis også spiller en rolle er den øgede overvågning der er forbundet med at kommunikere digitalt. Når alt bliver lagt op til deling på en digital samarbejds platform, bliver det pludselig nemt at føre statistik. Det bliver nemmere at gennemskue hvor ledelsen halter bagefter og hvor der er huller i planlægningen. Både det gode og det mindre gode bliver altså blotlagt og kan genfindes til senere inspektion. Måske er dette også et faktum der skræmmer både ledere og øvrigt personale i større eller mindre grad og afholder dem fra at kommunikere digitalt.

Jeg blev hooked på digital kommunikation i memit.com

Da jeg var ca et år inde i min kandidat uddannelse ( it, læring og organisatorisk omstilling på Ålborg Universitet) kom jeg i praktik i et udviklingsteam hvor vi sammen udviklede videndelings platformenmemit.com. Her lærte jeg alt jeg ved om digital team kommunikation. Her brugte vi redskaber som Slack, Trello og Facebook. Og når vi sad sammen på kontoret var der ofte musestille det meste af dagen fordi vi “snakkede sammen” via skærmen i stedet for mundtligt.

At forstille sig at nogen i team memit skulle argumenter for at skrive alt ned fordi at internettet måske ville kunne finde på at svigte er absurd. Uden internettet og en urokkelig tillid til at det virker som det skal ville memit slet ikke eksistere. Samarbejdet og arbejdsformen i team memit lærte mig at stole på teknologien. Og det flyttede mit perspektiv fra at se digital kommunikation som god underholdning, til absolut vital for at få livet til at fungere. Vi er afhængige af nettet. Af vores devices. Men vi er ENDNU mere afhængige af hinanden.

Famly får alt til at gå op i en højere enhed.

Allerede første gang jeg blev introduceret til Famly for mere end to år siden på et AMU kursus for pædagoger og dagplejere hvor jeg var med som assisterende underviser, drog jeg et lettelsen suk. Den løsning jeg havde drømt om som et redskab til at forbedre kommunikationen i daginstitutioner var lavet..

Når jeg i dag har en forældre der kommer hen og siger tak til mig for den måde hvorpå jeg er der for hendes barn, fordi hun har hørt os snakke sammen på et video klip Jeg kun havde delt med hende på Famly, netop for at vise hvor godt hendes søn reagerer på nærvær og voksenkontakt, så går alt op i en højere enhed. Og det giver pludselig mening at have gennemgået alle de læringsprocesser der har bragt mig dertil hvor jeg er i dag.

Og når min afd leder beder om min hjælp til at dele et dokument på Famly med hele personalegruppen, indeholdende planlægning af lærings aktiviteter, fordi det er første gang hun prøver det, kniber jeg mig selv i armen og tænker…”det er virkeligt. Jeg er “Famly pædagog”

Nu er næste skridt blot at alle fortjener et børneintra som Famly…

(Skrevet af: Lise-Lotte Sundahl. Pædagog og CEO i link2joy.dk)

Flipped learning. Det lyder flippet. Men hvad er det?

 

Måske er det lettest at starte med at forklare hvad flipped learning IKKE er. Det er ikke traditionel undervisning, hvor underviseren holder et oplæg og efterfølgende deler opgaver ud der løses enten individuelt eller i grupper, og færdiggøres hjemme i form af lektier.

Flipped (der betyder “omvendt) hentyder til at læreprocessen er vendt på hovedet. I al sin enkelhed går det ud på at eleven ser en video derhjemme, altså det der vil svare til et oplæg, og henne i klassen laver man det der svarer til “lektier”. På den måde er tingene vendt på hovedet, fordi det der før foregik hjemme, nu foregår i klassen, og omvendt.

“What is best for the students in my classroom?” (Jonathan Bergman, developer of the flipped classroom)

Flipped learning konceptet, der blev udviklet af to amerikanske fysiklærere i 2012 ( Jonathan Bergmann & Aaron Sams) vinder stort set frem overalt i undervisningsverdenen. Men hvad er det der gør det så succesfuldt? Her præsenterer lin2joy fem klare fordele ved flipped learning.

1. Fremmer relations dannelse og samarbejde

2. Fremmer eleven/den studerendes engagement

3. Gør det at lære centralt i stedet for det at undervise

4. Udvikler selvstændig læring.

5. Muliggør en øget individuel vejledning.

Principperne i flipped learning kan benyttes i alle sammenhænge hvor der læres og på alle alderstrin, og sagt med en af grundlæggernes ord er det centrale at flipped learning flytter focus fra at modtage undervisning til at lære eleven/den studerende at undervise sig selv, i det der lægges vægt på at lære at lære…

Link2joy er vilde med flipped.

(skrevet af Lise-Lotte Maria Sundahl, link2joy)